Gode illustrationer kan skabe det umulige

Ofte kan en god illustration sige det, end ikke 1.000 ord kan. Det beviste vi nok en gang, da illustrator Mads Berg satte pennen på blokken og lavede denne illustration til Sallings jubilæumskampagne. En illustration, hvor butikkerne i Aarhus og Aalborg smelter sammen til ét kunstværk og samlerobjekt.

Illustrationer kan nemlig gøre det umulige muligt, og det understregede vi 727+Kleans kampagne til Salling, hvor illustrator Mads Berg havde fået til opgave at tegne en nostalgisk plakat, som både skulle virke i Aarhus og i Aalborg, hvor Sallings har til huse.

"Det havde aldrig virket med photoshoppede billeder, men her samles facaderne umærkeligt i billedet," fortæller Creative Director ved 727, Michael Juul.

"Som i alle andre former for kommunikation er det vigtigt, at man har et budskab og en historie, inden man begynder at tænke kreativt. I dette tilfælde valgte vi nostalgien med kvindens tidstypiske udseende, og vi fik bestemt fortalt historien med varme og nostalgi," siger Michael Juul.

Glade og aktive modtagere
Kampagnen blev udviklet til Sallings 110 års jubilæum den 11.-13. november 2016 og skabte stor opmærksomhed i bybilledet i både Aarhus og Aalborg.

Og 1.400 mennesker deltog, da der blev udloddet 110 plakater på facebook.

"Når man rammer målet så præcist, bliver reklamer lige pludselig kunst, og på den måde lykkedes det for Salling at sprede et budskab, der kun gør folk glade i stedet for at gøre dem reklame-sure," konstaterer Michael Juul og fortsætter:

"Vi ser alle sammen tusindvis af billeder hver dag, og branchen har helt klart en udfordring i forhold til en massiv genbrug af ufarlige billeder fra billeddatabaserne som igen og igen bliver købt til forskellige kampagner. Den samme stil og tone går dermed også igen. Budskaberne bliver uvirksomme, når de bliver pakket ind i billeder, som vi har set mange gange før. Netop der kan illustrationer være med til at gøre en forskel. Når de bliver tænkt og udformet til at være unikke, bliver de også modtaget som helt unikke og særlige.”

727+Klean begynder der, hvor kunderejsen er vigtigst, og hvor det bedst kan betale sig at gøre rejsen bedre – der hvor kunden oplever den største forskel. På den måde kan du hurtigere og billigere komme i gang med det, som flytter mest.

Hent The Journey her, og læs mere om, hvad vi kan gøre for dig.

Download dit eksemplar af avisen her.

Følg os her