Ny film om naturens vitaminpille

Æg skaber magisk kemi i køkkenet. Alle æggets talenter er i spil. Æg kan steges, bages og koges. De kan være bløde, smilende eller hårde. De kan have solsiden op eller røres guddommeligt til brunchen. Æg er magiske. Tænk bare på den symbolske betydning. Livet starter med æg. Æg indeholder næsten alle essentielle næringsstoffer. Når vi pisker luft ind i æggehviden, skummer den, og bliver hvid. Virkningen er så holdbar, at vi kan løfte skålen og vende den på hovedet. Det er magi. Når vi laver omelet, er magien igen på spil. Æggets proteiner koagulerer og binder væsken, så omeletten stivner. Æg har det ultimative trumfkort, når vi taler madlavning. Men vidste du også at æg er en næringsrig fødevare, der indeholder samtlige essentielle aminosyrer, har et højt indhold af både B2-, B12- og D-vitamin og mineralerne selen og biotin. Der er ikke noget at sige til, at æg kan kaldes naturens vitaminpille.

727+Klean har hjulpet Danske Æg med en ny kommunikationsplatform, hvor ægget hyldes. Omdrejningspunktet er en smuk animationsfilm, der åbner dørene til en ny og inspirerende fortælling om æg. Kampagnen udvikler sig løbende og består – ud over filmen – af alt fra labels på æggebakker til en lang række digitale marketingaktiviteter. Ambitionen er at alle marketingaktiviteter skal bidrage med indhold til den nye platform.

 

Kunde
Udfordring
At udbrede kendskabet til de sundhedsmæssige egenskaber ved æg.

Løsning
At iscenesætte æg som naturens vitaminpille og via en stærk film og en lang række digitale marketingaktiviteter og events at skabe inspirerende indhold der skaber engagement.

 

Følg os her